Viser opslag med etiketten detaljebilleder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten detaljebilleder. Vis alle opslag

lørdag den 6. september 2014

Pretty soap

Soap from & other stories, bought on sale

Hej igen! I sommerferien var jeg et smut i København med min mor og en veninde. Hovedattraktionen var dog hverken Rundetårn eller den Lille Havfrue, men derimod & Other Stories. Og selvfølgelig Hay Store - men det er jo ikke en nyhed. Da Aarhus ikke har en & Other Stories (endnu?!) var jeg meget overrasket over indretningen. Som et søstermærke til COS og H&M havde jeg måske ikke forventet så meget af indretningen i &OS. Det var dog en fejl. For nøj hvor var det fint og æstetisk rart! Et besøg værd!

Trods at det hovedsagligt er et tøjmærke, så har de altså også diverse beauty produkter, og denne afdeling er mindst lige så spændende at gå på opdagelse i! Der var udsalg, lige som vi besøgte butikken, så der var ligesom ingen undskyldninger for ikke at købe noget.
Jeg fandt denne fine fine sæbe pumpe (indeholdende sæbe), og faldt med det samme for dens fine udtryk. 20 kr. og så var den min.

Dog har jeg først fået taget den i brug nu, men man skal jo spare på de gode sager, siges det. Akkurat som etiketten lover, så dufter sæben af blød citrusfrugt pakket ind i karamelliseret brunt farin. Hænderne dufter himmelsk efter en håndvask, men endnu bedre: de bliver hammerbløde!
Jeg er sikker på at resten af deres kollektion af sæber etc. er mindst lige så god, så skynd jer derind og få købt noget lækkert til jer selv. Noget lækkert, som endda godt kan tåle at stå fremme, fordi det er så pænt. 

fredag den 8. august 2014

Light it up


Modsat Sofie er jeg endnu ikke helt kommet til at skulle løbe rundt med hue på og ønsket om evigt hattehår. Jeg har blot holdt helt normal sommerferie, og den har været brugt godt. Når jeg har været hjemme, har den stået på oprydning i massevis! Derfor endte jeg med at hive en ny loftslampe og en skrivebordslampe/klemspot med hjem fra IKEA. Serien hedder Ranarp, og jeg synes den er så fin, med den stribede stofledning, guld detaljerne og den flotte hvide matte farve. Ydermere giver de utrolig godt lys!

Studentertid og det, som fulgte med

I juni blev jeg student efter tre hårde, men skønne år på gymnasiet. Det skulle selvfølgelig fejres! Med titlen som nyudklækket student fulgte også en bunke fine gaver. Jeg fik længe ønskede gaver, som nu står og pynter så fint på mit værelse.

Her ses den flotte kubusstage til fire lys og den lyse Kristian Vedel fugl


Jeg har længe haft en enkel babuska vase fra Finnsdottir, men endnu én har nu sluttet sig til, og de står og pynter flot
sammen. Jeg fik også en Hay Kaleido bakke i mint, som er fyldt ud med mine yndlings smykker. 

mandag den 10. februar 2014

Opbevaring og hylder



 Billederne er fra min tumblr

For tiden er jeg helt vild med hylder, opbevaring og reoler! Jeg kunne godt tænke mig at sætte nogle hylder op, sætte et par opbevaringskasser og nogle tidsskriftsamlere på hylderne. Hvis man sætter hylder op ved sit skrivebord, synes jeg, at det næsten er en nødvendighed at sætte et par blyantsholdere op på hylderne. På den måde får man mere plads på sit skrivebord, og det vil pynte så fint på hylderne.
Synes specielt at hylderne på billede nr. 2 til venstre er virkelig flotte og enkle, samtidigt med at de ikke kræver megen opmærksomhed.
Derudover ville det være virkelig flot at lave en hel væg til reol, og pynte den med kasser, bøger, vaser, billeder og tegninger samt andre små finurlige pyntegenstande!

fredag den 27. december 2013

Endnu en lille forsinket julehilsen


Efter en afslappende jul, er jeg igen klar til at blogge. Men det er vel stadig på sin plads at sige glædelig jul! Jeg havde en dejlig en af slagsen og en af mine gaver kan I få lov at se imorgen!
Jeg vil dog lige starte ud med et lille indretningstip - nemlig små the dåser! Jeg synes, at disse små dåser fra Kushmi er virkelig dekorative, og så er de jo også ret brugbare! Lige et lille tip en fredag aften!

tirsdag den 10. december 2013

Kalenderlys

Kalenderlyset er sådan en hyggelig tradition, synes jeg. Det skaber lidt hygge med den lille flamme, som tæller ned hver dag indtil d. 24. december.
Dog er der en hulens masse forskellige, og man kan jo pynte dem på så mange fine fine måder. Selvom det er ved at være lidt sent har jeg her fundet nogle eksempler på lidt anderledes og flotte kalenderlys.
Derudover beklager jeg at bloggen står ret stille for tiden. Både Sofie og jeg har ret travlt, så det er på ingen måde, fordi vi ikke vil blogge - så hvis tiden var der...!

Dette er virkelig fint, hvis man (som jeg) aldrig når at følge med som dagene går - find det her 
Desuden synes jeg, at det er virkelig fint, at man selv skal/kan tælle ned!

 Dette er blot et godt eksempel på, at man slet ikke behøves at pynte særlig meget. Dog skaber det lidt hygge, hvis der er lidt grønt på bordet, synes jeg. Find det her

Det her lys er ret anderledes, virkelig flot dekoreret, og så ser det ikke ud til, at det skal brænde i vildt lang tid hver dag! Dejligt i en travl hverdag. Find det her

Det sidste lys er fra et mærke jeg har blogget om før, nemlig lige her. Kalenderlyset er om muligt endnu finere, og jeg ville sådan ønske, at det stod hjemme hos mig. Det gør det desværre ikke.
Men hvem har sagt at det er for tidligt/sent at købe et kalenderlys til næste års jul? ;-)
Hvad med jer - hvilket slags kalenderlys har I, hvis I overhovedet har noget?

Hov forresten: Bloggen har rundet de 1111 sidevisninger! 

fredag den 6. december 2013

Glædelig jul





Glædelig jul må det vidst være på sin plads at sige!
Jeg har haft en travl start på julen, med MØ koncert, stævne, lidt afleveringer og en del lektier :-)
Dog havde jeg her den anden aften god tid, og jeg brugte aftenen på julehygge med mine forældre. Jeg fik sidste år ideen at sætte snor i nogle julestjerner, og hænge dem op med tape under en hylde. Jeg fik ikke gjort det sidste år, men til gengæld fik jeg gjort det her den anden aften. Jeg synes, det ser så fint ud, og så er det jo ikke engang særlig svært! Man skal bare have lavet en masse julestjerner, sætte snor i og hænge dem op med tape!
Hvad synes I om den ide?

mandag den 11. november 2013

Beton hus

En lille ny ting, som er netop købt til at udfylde et hul på min gallerihylde. Det fineste lille beton hus! (jeg har en ting for beton lige pt) Billedet som huset står ved, er et udklip fra et magasin. 


- Lea Sofie

fredag den 8. november 2013

Et lille indblik i min verden





Som Sofie skrev igår, vil vi starte med at vise lidt detalje billeder fra vores værelser. Jeg er så priviligeret at have to, men mere om det en anden gang! Mit yndlingssted for tiden er min gyngestol iført lammeskind, som står ved siden af en masse magasiner. Dette er det perfekter sted at tilbringe de lange efterårs søndage med en kande the og solen skinnende ind gennem vinduet.
Modsat Sofie hælder jeg faktisk ikke til bestemte farveskalaer ang. hver årstid, men derimod har jeg nogle favorit kombinationer! Hav en dejlig fredag aften!

torsdag den 7. november 2013

En bid af mit univers


I de første par indlæg, vil henholdsvis, Malene og jeg vise småglimt fra vores egne værelser. Vi håber det vil kunne give et lille indblik i vores eget lille univers. 
Når vi rammer vintermånederne, hælder jeg mest til en farveskala bestående af: Sort, hvid, blå og grå. En afdæmpet palette som passer fint til sæsonen, og som ikke "larmer" for meget. Mit yndlings sted i mit værelse lige nu, er ved mit skrivebord, hvor jeg har samlet min skriveredskaber i en klynge. 


Kunstprint af Karina Bækkelund, fra Søstrene Grene


Træ-abe, fra Kay Bojesen, Rosendahl
Display Me Box, fra Hay
Vase, fra Finnsdottir


Krukke, fra Finnsdottir
Tower Block, fra Hay
Platte, genbrugsfund

- Lea Sofie
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...