mandag den 6. oktober 2014

Grøntsagslasagne - ikke kun for vegetarerne!



For noget tid siden så jeg en opskrift på grøntsagslasagne på Pernilles fine blog Pagik. Dog havde vi ikke alt, der skulle til for at lave den, og valget faldt derfor på denne meget nemme opskrift fra Arla! Den smager virkelig godt, og jeg synes slet ikke, at man "mangler" kød. Normalvis kan jeg faktisk ikke så godt lide lasagne, men denne her er en klar favorit! Som I kan se på det øverste billede, er det udelukkende lækre grøntsager, som er i, men man kan jo selv tilsætte og sortere fra, som man vil :-) Man bliver desuden mæt på en rigtig rar måde efter at have spist den. Win-win (lækre råvarer, mæthed) situation!

Her er opskriften, som er fra Arla. Find den på Arlas hjemmeside her.
Ingredienser:
2 finthakkede zittauerløg
2 små knuste fed hvidløg
1 spsk Arla Kærgården® Steg & Bag
250 g champignoner i skiver
1 squash i tern
2 peberfrugter i tern
1 dåse hakkede tomater
1 dåse koncentreret tomatpuré
2 tsk oregano
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
250 g friske lasagneplader
1⁄2 liter Karolines Køkken® Hvid mælkesauce 4%

100 g Cheasy® Revet Mozzarella 10%

Fremgangsmåde:
Svits løg og hvidløg i en gryde med fedtstof og tilsæt champignon. Lad dem stege ca. 5 min. under omrøring og tilsæt squash og peberfrugter. Vend rundt og tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og krydderier. Lad grønsagsfyldet simre i ca. 15 min. Smør et ovnfast fad med lidt fedtstof. Læg lasagneplader i lag med hvid mælkesauce, revet ost og grønsagsfyld. Slut af med sauce, drys med revet ost og bag lasagnen midt i ovnen. Den skal bages i ca. 25 minutter ved 200°. Lad lasagnen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min. Server lasagnen med brød og salat.



Pas på når du spiser det første stykke - den er herre varm, når den kommer ud af ovnen, også selvom den står og køler af lidt. Og så smager den så godt, at det er svært at tage den med ro haha ;-)
Hvis man synes den mangler lidt kød, så tror jeg at nogle bacontern ville være rigtig lækre ovenpå! Arla foreslår desuden, at man kan spise brød til. Det skal prøves næste gang!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...