fredag den 27. december 2013

På besøg hos Lilli

En af mine søde veninder, Lilli, har været så dejlig, at indvillige i et lille projekt! "Our Art of Interior" har nemlig fået lov til at komme på "besøg" hos hende. Billederne har hun dog selv taget, men først en lille introduktion: Lilli er 14 år gammel, og bor i det "mørke" Nordjylland med sin mor og sin lille hund. Til dagligt går hun i 8. klasse, og hun interesserer sig en del for mode, skønhed og indretning. Hun får inspiration fra forskellige blogs, boligmagasiner, andres hjem og butikker, der er indretningsrelaterede.
Desuden skal det understreges, at hun ikke har en blog. Men det burde hun få sig. 

"Min indretningssmag er utrolig varierende, da jeg det ene øjeblik kun har lyst til at have en hvid seng med et par stearinlys i mit værelse, og det næste øjeblik er det hippiefænomenet med orange-brune farver og en overfyldt madras med puder og tæpper, der præger min indretning. Men alt i alt, så tror jeg bare, at jeg køber/ønsker mig de ting, jeg synes om, og oftest passer de ting godt sammen."

"Det møbel, der betyder mest for mig, er nok mit Kartell-natbord, da jeg fik det af min mor til min fødselsdag i sommers. Jeg havde ønsket mig det i utrolig lang tid, og da jeg så fik det, var jeg ovenud lykkelig. 

Jeg kunne godt gå og drømme om, at mit værelse blev mere ”stilret”, altså i den mening, at hvid var den dominerende farve, og at der så var et par enkle træ-tekstiler, da jeg virkelig synes, at det er en flot kombination. Ellers kunne det helt klart ønskes, at mine gråhvide gulvtæpper blev skiftet, og at mine overfyldte bogreoler blev mindre overfyldte, men der kommer nok aldrig til at ske…

" 

Vi spurgte om Lilli havde et godt tip til indretning:
"Jeg ved ikke om vinduskarmen er et decideret møbel, men sådan én har vi jo alle. Manges vindueskarme er utrolig upersonlige og ”kolde”, og i stedet for dette kan man sætte et par pæne planter, små stearinlys og små ting, der gør en glad at kigge på op på vindueskarmen."

"Til de små, spraglede detaljer er mit favoritmærke Hay, da det sortset altid falder i min smag, men Trip Trap er bestemt heller ikke ringe med deres flotte trædetaljer! Til de større ting såsom fx natbord er mit yndlingsmærke Kartell, hvor mit Componibili-natbord er fra. Men disse mærker er en smule for pricy til mit budget, så der sparker IKEA virkelig røv med deres enkle, hvide og ikke mindst billige alternativer til de mere dyre mærker."

"Mit ideelle værelse ville være stort, noget a la 30m2, lyst, åbent og med en god udsigt. Der skulle udelukkende være Hay- og kartellmøbler i rolige farver, mit tøjstativ skulle være fyldt fra ende til anden med farveorganiseret tøj og så skulle min seng erstattes med en kæmpe, kæmpe seng med hvidt dynebetræk. Og så skulle vinduerne altid så åbne!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...